Det er en tradition, at årets sidste smagning er med fadlagret portvin. Samtidig er det også en tradition, at aftenen byder på klubbens ”Traditional Very Nasty Before Christimas Quiz” med nørdede spørgsmål ud i portvinens verden.

Begge dele gjaldt smagningen tirsdag den 28. november 2018 kl. 19.00 hos UBN, hvor vi satte os for at præsentere 8 huse, der ofte kaldes ”små” eller ”nye”, og som har det til fælles, at de producerer tawny af glimrende kvalitet. Vi skulle derfor sammenligne 8 glas 20 års Tawny og 8 glas 30 års Tawny (én var dog 40 år).

Smagningen var semiblind, dvs. at husene var kendt på forhånd, ligesom de var delt op i to flights med henholdsvis 20 års 30 års, men rækkefølgen i glassene var tilfældig.

Efter smagningen blev der afgivet point efter 100-point skalaen med følgende samlede resultat (gennemsnitpoint i parentes):

  1. Blackett 30 års Tawny (90,48)
  2. Bulas 30 års Tawny (90,43)
  3. DR 20 års Tawny (90,32)
  4. Blackett 20 års Tawny (89,26)
  5. DR 30 års Tawny (89,12)
  6. Quinta das Lamelas 20 års Tawny (88,04)
  7. Quinta das Lamelas 30 års Tawny (87,23)
  8. Bulas 20 års Tawny (86,96)
  9. Quinta Santa Eufemia 30 års Tawny (85,79)
  10. Butler Nephew 20 års Tawny (85,67)
  11. Butler Nephew 30 års Tawny (85,46)
  12. Quinta da Devesa 30 års Tawny (84,40)
  13. Viera de Sousa 20 års Tawny (84,16)
  14. Quinta Santa Eufemia 20 års Tawny (84,08)
  15. Quinta da Devesa 20 års Tawny (83,87)
  16. Viera de Sousa 40 års Tawny (79,61)

Det skal bemærkes, at der var lidt forskel på pointgivningen fra hold A til hold B. Der var dog pæn enighed om, hvilke flasker, der ikke performede denne aften.

Aftenens vindere må siges at være Blackett og DR, som begge havde såvel 20 års som 30 års i Top 5.