Andrésen

 

Andresen

J.H. Andrésen er det eneste portvinshus med danske aner. Huset blev grundlagt i 1845 af Jann Hinrich Andresen, som var født i 1825 på Föhr i Slesvig, som den gang hørte under Danmark. Jann Hinrich rejste som 14-årig til Porto og ændrede snart sit navn til João Henrique. Huset blev siden købt af Albino Pereira dos Santos og ejes i dag af dennes børnebørn, familien Flores med Carlos i spidsen. Winemaker og blender er Álvaro van Zeller.

Andrésen laver også ruby port og vintage, men er så afgjort et udpræget tawny-hus. Deres 10 års tawny bærer navnet Century og blev oprindeligt lavet i 1945 for at fejre 100 året for husets grundlæggelse. Tilsvarende er navnet på deres 20 års tawny Royal Choice. Endvidere laves 40 års, colheitas samt en af husets specialiteter hvide colheitas.

Eneste quinta er Quinta das Aranhas nær Tua.

Læs mere her