Feist

Feist

Historien om Feist går fra Tyskland over England til Portugal. I 1836 rejste de to tyske fætre H. og C.J. Feist til London, hvor de grundlagde firmaet men henblik på handel med portvin. Handelen gik godt, så i 1870 åbnede Feist kontor i Porto. Under 2. verdenskrig blev kontoret i London ramt af tyskernes bomber, hvorefter al virksomhed blev koncentreret i Porto.

I 1930´erne blev selskabet overtaget af et andet familieejet portvinshus, Barros-Almeida, hvorfor det fulgte med ind i den store koncern Sogevinus i 2006. Selskabet har ejet Quinta de Fonte Santa, men størstedelen af druerne indkøbes eller hentes på Quinta de São Luiz.

Feist er ikke blandt hovedprioriteterne hos Sogevinus. Sidste erklærede Vintage er 2007, men der findes en del ældre colheitas på markedet, ligesom huset laver Tawny med alder.

Læs mere her[:]