Hutcheson

Hutcheson

Hutcheson blev grundlagt i 1881 af de to britiske vinhandlere Thomas Page Hutcheson og Alexander Davidson Taylor. Da førstnævnte trak sig tilbage i 1920 og sidstnævnte døde i 1925 blev huset snart solgt til familien Barros-Almeida. I 1996 blev huset lagt sammen med bl.a. Feuerheerd Bros, så det fulde navn blev Hutcheson, Feuerheerd & Associados. Da familien i 2006 solgte Barros til Sogevinus fulgte Hutcheson med.

Huset besidder ikke selv quintaer, men druerne kommer traditionelt fra Quinta de São Luiz, som fulgte med salget af Barros ind i Sogevinus.

Sogevinus gør ikke meget ud af markedsføringen af Hutcheson. Huset producerer såvel LBV som vintage, men har så afgjort sin styrke på tawny området – herunder en lang række colheitas. Endvidere er deres Christmas Port populær i Danmark.

Læs mere her[:]