Krohn

 

Krohn

Portvinsfirmaet Wiese & Krohn fra 1865 er et levende bevis på samhandel mellem Portugal og Norge. Nordmændene Theodor Wiese og Dankert Krohn solgte klipfisk til portugiserne, som elsker deres bacalhau. Da de fandt det ufornuftigt at sejle tilbage med tomme laster, begyndte de at importere portvin.

I 1910 slog de sig sammen med portugiseren Eduardo Falcão Carneiro, som senere overtog ledelsen og i 1937 blev eneejer. Familien har siden ejet firmaet, ind til det i 2013 blev solgt til The Fladgate Partnership. Fladgate har annonceret, at de vil bevare Krohn som brand, men dog også benytte de mange fade med gammel portvin til at lancere colheitas fra Taylor.

Krohns store styrke er netop gamle colheitas og tawny med alder, men der produceres også vintage. Firmaet ejer Quinta do Retiro Novo, som også lægger navn til en Single Quinta Vintage.

Læs mere her[:]