Offley

Offley

Offley Forrester lyder husets fulde navn. Dermed også sagt, at huset er knyttet til en af portvinshistoriens kendte skikkelser, Baron Joseph James Forrester, som kom til Porto i 1831 og bl.a. er kendt for at have tegnet et kort over Douro-dalen. Forrester druknede i 1861 ved en ulykke på Douro-floden – efter sigende tynget ned af sit bælte med guld.

Men da havde huset allerede mange år på bagen, da det blev stiftet i 1737 af William Offley. Forrester familien stødte til i 1803. Efter nogle turbulente år ejermæssigt blev huset i 1962 købt af Sandeman. Siden 1996 har huset været en del af Sogrape-koncernen.

Huset producerer alle typer af portvin, men har haft lidt svingende kvalitet gennem årene. Quinta da Boa Vista har været tilknyttet huset siden 1820-erne og blev købt i 1866. En overgang blev den solgt fra, men er nu retur og lægger navn til sin egen vintage. Dertil kommer en solid, ufiltreret LBV. Endvidere er det mindre label, Rainha Santa, en del af huset.

Læs mere her[:]