Quinta do Crasto

Crasto

Quinta do Crasto, som ligger på nordbredden af Douro-floden, kan dateres helt tilbage til år 1615. Navnet stammer fra det portugisiske ord castro – betegnelsen for et gammelt romersk fort.

Druerne indgik tidligere i Ferreiras produktion. I 1910 blev ejendommen købt af Constantino de Almeida, som gav navn til de første vine. I 1981 købte Fernando de Almeidas datter, Leonor og hendes mand Jorge Roquette ejendommen – og familien Roquette har ejet Crasto siden.

I midten af halvfemserne indledte Crasto et samarbejde med Quinta do Vallado, Niepoort, Quinta do Vale Dona Maria og Quinta do Vale Meấo, som tilsammen udgør The Douro Boys.

Familien er stadig aktiv med Miguel Roquette som marketing- og eksportansvarlig og bror Tomás som ønolog med speciale i portvinene og winemaker sammen med Maunel Lobo.
Ca. 75 % af produktionen går til bordvine – de resterende 25 % til portvinene, hvor sortimentet udgøres af Vintage, LBV og Ruby Reserve. Men der er også colheitas i kælderen. En sådan medbragte Manuel Lobo nemlig til klubbens Winemakers Dinner i 2013.

Læs mere her[:]