Quinta do Infantado

Infantado

Infante er det portugisiske ord for kronprins. Quinta do Infantado kan da også føres tilbage til 1816, hvor den var ejet af kronprins Pedro, som senere blev udnævnt til konge. Først i 1900-tallet blev ejendommen købt af João Lopes Roseira fra landsbyen Covas tæt ved, og siden har den tilhørt Roseira-familien. I dag ledes huset af bror og søster, João og Catharina Roseira.

Tidligere leverede quintaen vin til Taylor, men det sluttede i 1978, hvor man startede sin egen produktion. Da det fra 1986 blev tilladt at udskibe portvin direkte fra Douro, var Infantado klar.

Klubben har flere gange besøgt quintaen i Dourodalen, da den ligger lige ved siden Chanceleiros, hvor vi har boet. Quintaen er rustik, men er dog blevet renoveret, så der i dag er installeret robot til presning – ligesom der er lavet et flot smagelokale. Infantado producerer såvel rødvine som portvine.

Læs mere her[:]