2011.01.06: Smagenoter fra Den Fynske Portvinsklubs Taylor’s Scion smagning

 

Vi var næppe helt neutrale, vi 29 heldige personer, som havde valgt at deltage i en helt unik smagning af faglagret portvin fra 1855.

I de fleste andre sammenhæng ville Taylor’s 20-, 30- og 40-års Tawny kunne sikre sig en god placering i en bedømmelse af aftens bedste vin.

Men aftens stjerne var en helt unik vin og forventningerne var store. At samle smagningens notater op i en fælles tabel er ikke nogen let opgave. Mange har valgt ikke at give point, andre benytter en 10 skala og mange et 100 point system. En enkel har valgt et 100.000 point system! Jeg har valgt at ”oversætte” til et 100 point system, og at samle de mest beskrivende ord i et fælles skema. 60 point for Taylor’s 30 års tawny er næppe helt fair, men sådan må det blive.

VINE SMAGNOTER BEDØMMELSE
Taylors Fine Tawny Farve: Klar rød til teglrød.Smag: Bær, sødme, flødekaramel, lidt syre, kort.  Mange har valgt ikke at kommentere denne vin. Men ord som ”ligegyldig”, ”ubalance”, ”let” og ”for sød”. Point fra 60-85
Taylors 10 Year Old Tawny Farve: Klar rød til rødbrun.Smag: Bær og frugt, tør med lidt syre, mild eftersmag med god harmoni. Større tilfredshed med denne vin.”Mild”, ”tør”, ”god harmoni”, “tør frugt” og “chokolade”.Point fra 60 til 88
Taylors 20 Year Old Tawny Farve: Klar karamelbrun til cognac orangerød.Smag: Syre, frisk, let peber, sødme lidt kort, afslutter tørt.  Vi havde 2 sæt vine kørende og mange er inde på, at den ene flaske havde “prop”.  ”timian” , ”let eg”, ”rosin” og ”let brændt”. Men vurderingen giver point fra 70 til 94
Taylors 30 Year Old Tawny Farve: Klar rødbrun, karamel, orangerød.Smag: Eg, let bitter, citrus, syre med god sødme og balance. Lidt afdæmpet eftersmag.  Mange er inde på, at 30 års ikke er et markant trin op i kvalitet. ”Nøddeagtig”, ”rosin”, ”eg” og ”citrus”. Den minder for meget om 20 års og bliver bedømt lidt under denne. Point fra 60 til 93
Taylors 40 Year Old Tawny Farve: Klar mørk karamel, rødbrun, mahogni.Smag: Fin, fyldig smag, karamel, rosin, underliggende syre, dadle, farin, abrikos, intens og vinøs. Stor tilfredshed. ”Flot harmoni”, ”behagelig sødme”, ”god balance”,  “lang eftersmag“.Point fra 80 til 96
Taylors Scion Very Old Port 1855 Farve: Meget mørk, cola, mahogni, sortrød, let grønligt skær.Smag: Intens, svesker, karamel, PX-stil, kaffe, syrebalance fra citrusfrugt, sødme, vanilje, nødder, farin og laaang eftersmag. Ventetiden var over. Og aftens stjerne klarede forventningerne. ”masser af fad”, ”følelse af sirup i munden”, ”intens”, ”voldsom koncentration”, ”helt unik”, ”minder mere om en kraftig sherry” og ”overraskende meget syre”.Skalaen springes. Point fra 90 til 100.000! De fleste fra 97 – 102

Smagningen gav mange svar. Men der var ligeså mange spørgsmål tilbage. Helt sikkert var Scion ikke blevet ”træt” eller ”flad” af at havde ligget så længe (155 år!). Men overraskende nok var der stor og positiv udvikling i glasset under smagningen. Skulle flasken være åbnet flere timer før smagningen? – Umuligt at svare på inden smagningen, eftersom ingen jo havde erfaring med denne portvin, men efterfølgende ingen tvivl – det havde i hvert fald ikke skadet. Tilbage står man med erkendelsen af, at 25.000 kr. er mange penge for én flaske. Og spørgsmålene komme nok også til at stå åbne.[:]