Sandeman

 

Sandeman

På oldnordisk er en sandeman en mand, der taler sand snak. Så simpelt er det. Men det er altså også navnet på et af de største portvinshuse, grundlagt i 1790 i London af den kun 25-årige skotte George Sandeman, som slog sig på handel med sherry og portvin. I 1811 købte firmaet ejendom i Vila Nova de Gaia. Her generationer senere er slægten stadig involveret i firmaet, selv om ejerskabet er overgået til den store koncern Sogrape, der bl.a. også ejer Ferreira og Offley.

De fleste kender firmaets ikoniske, kappeklædte Don, som blev skabt i 1928 og siden har indgået i design af flaskelabel og reklamer – ligesom han står højt hævet over Sandemans lager i Vila Nova de Gaia, hvor der er indrettet museum.

I Douro ejer Sandeman ejendommene Quinta do Seixo og Quinta do Vau, som også har lagt navn til sin egen vintage. Ellers er firmaet bredt orienteret. I en periode blev kvantitet nok vægtet over kvalitet, men den synes ovre, og husets vintage får igen god omtale.

Læs mere her[:]