Taylor

 

Taylor flatgate

Et af de helt store klassiske, engelske portvinshuse. Grundlagt i 1692, da Job Bearsley ankom til Portugal. Siden har kendte portvinsnavne som Joseph Taylor, Morgan Yeatman og John Fladgate præget huset samt langt senere Alistair Robertson, Bruce Guimaraens, Adrian og Natasha Bridge samt ikke mindst husets nuværende chefwinemaker David Guimaraens.

Huset ejes af The Fladgate Patnership, som i de senere år har udvidet aktiviteterne med det store og luksuriøse hotel og restaurant The Yeatman og senest opkøbet af det traditionsrige tawnyhus Krohn´s, som supplement til de mere udprægede vintagehuse Fonseca, Croft, og Taylor´s selv. De gamle fade fra Krohn er nu begyndt at blive solgt som Taylor Single Harvest Port, hvorfor Taylor altså fremover også vil markere sig på colheita-området.

Blandt Quintaerne skal især fremhæves prestigeejendommen Quinta de Vargellas, som blev købt i 1890´erne. Vargellas har sin egen togstation og laver en glimrende Single Quinta Vintage samt et mindre kvantum af Vinha Velha Vintage lavet på quintaen ældste vinstokke, som har 80 til 120 år på bagen. Druerne fra Vargellas spiller naturligvis også en stor rolle i Taylor´s vintage, hvor de dog blandes med druer fra de to andre af husets quintaer, Quinta do Junco og Quinta de Terra Feita, som også har sin egen Single Quinta Vintage.

Læs mere her[:]