Næste smagning i klubben bliver med 20 år gammel Vintage. Smagningen af Vintage 1997 finder sted torsdag den 23.marts 2017 kl. 19.00 på Cuckoos Nest, Vestergade 73, Odense C.

Om årgangen kan fortælles, at det kolde forår og den kølige sommer gav en lang modningstid for druerne. Men heldigvis kom varmen sidst i august og i september. Spændende om dette har gjort årgangen hurtig drikkemoden, eller om den tværtimod er mere holdbar end f.eks. Vintage 1994?

Til smagningen har vi samlet næsten en tredjedel af de 43 deklarerede Vintage fra 1997, men vi lægger ud med en Crasto Colheita 1997. Vi skal smage følgende 13, hvor tallet i parentes er bedømmelsen fra Wine Spectator: Burmester (88), Crasto (90), Dow (94), Fonseca (90), Gould Campbell (91), Graham (95), Hutcheson (82), Infantado (88), Quarles Harris (90), Ramos Pinto (88), Smith Woodhouse (92), Taylor (94) og Vesuvio (89).

Pris for smagningen: Medlemmer kr. 410 – ikke medlemmer kr. 510, –

Sidste frist for indbetaling er den 12. marts 2017. Tilmelding som altid ”først til betaling – sikker til smagning”. Fuldgyldige medlemmer har fortrinsret.

Betaling til konto: Reg. nr. 1551 / Kontonr. 1661 1387.