2014 Noval frokost

Denne sæsons Winemakers Dinner har en berømt Quinta i fokus, nemlig Quinta do Noval. Vi får besøg af administrerende direktør, Christian Seely, som kommenterer vinene.

Quinta do Noval optræder først gang i 1715. Luiz Vasconcelos Porto anlagde terrasserne ved Quintaen og hans svigersøn, António José da Silva overtog senere Quintaen i 1894 efter phylloxera angrebet og genopbyggede Quintaen. I mange år var Quinta do Noval kendt som da Silva.

Quinta do Noval blev for alvor berømt med deres legendariske vintageport i årgang 1931, og specielt med deres præ-phylloxera udgave, National. I øvrigt var det den første Quinta, som i 1958 lancerede LBV (årgang 1954).

Quintaen var i mange år ejet af van Zeller-familien, men på grund af tidernes ugunst og en stor brand i lageret i 1981, hvor en del af lageret gik til, blev Quintaen i 1993 overtaget af en stor, fransk forsikringskoncern, AXA Millésime, der ejer mange andre gode slotte rundt om i Bordeaux, Bourgogne og i Ungarn.

Christian Seely blev ansat som direktør på Quintaen og har siden renoveret og genplantet på markerne, så alt fremstår i topklasse i dag.

Winemakers Dinner finder sted på Restaurant Nordatlanten i Odense torsdag den 1. december 2016.

Til smagningen inden WMD er der linet op med følgende perlerække, dog med mulighed for overraskelser:

  • Noval Black & LBV 2011
  • Noval Vintage 1955, 1963, 1982, 1994 & 2014
  • National 1999 & 2001
  • Colheita 1964, 1986 & 2000
  • Colheita 2003, Silval 2003, Vintage 2003 & National 2003

Til spisningen er der plads til flere, så inviter endelig din bedre halvdel eller ven med til en festlig aften og en dejlig gourmetoplevelse. Til aftenens 4 retters menu serveres en vinmenu med hvid-, rød- og portvine fra Quinta do Noval.