[:DA]Årets julesmagning fandt sted torsdag 4. december 2014 og fokuserede på hvid port med alder. Tidligere blev hvid port mest anset som noget, der kunne bruges som aperitif eller til søde desserter – alt efter, om der var tale om de tørre eller søde udgaver. Men de senere år er et voksende antal producenter begyndt at sende hvid fadlagret port på markedet. Og det med stor succes.
Følgende vine blev smagt:
Vieira de Sousa 40 Years Old White
Ferreira 10 Years Old White
Quinta de Santa Eufemia 30 Years Old White
Quevedo 30 Years Old White (fadprøver – udkommer 2015)
Dalva Golden White 1971
Dalva Golden White 1963
Quinta das Lamelas 40 Years Old White
Andresen 40 Years Old White
25th Anniversary White Colheita 1989 (Maynards)
At der blev lagt ud med en 40 års gammel flaske skyldes, at den i modsætning til resten af vinene var ret tør i stilen. Der blev ikke stemt om vinene, men umiddelbart lød der til at være stor enighed om, at de bedste flasker var de to golden whites fra Dalva og de to efterfølgende 40 års. Den sidste vin er klubbens Colheita og blev nydt til lidt chokolade.
De godt 30 deltagere blev heller ikke snyt for The Vintage Port Club Nasty Christmas Quiz med præmier til de mest heldige eller dygtige med flest rigtige.[:]

