Onsdag 25. november 2015 kl. 19.00 lagde Cuckoo’s Nest igen lokaler til en lærerig og velsmagende klubsmagning.
Denne gang var der fokus på gamle tawnies, hvilket jo altid smager godt. Men ikke nok med det. Vi fik også mulighed for at smage 10, 20, 30 og 40 års Tawny op mod de modervine, som har leveret udgangspunktet for blended. Endvidere blev der smagt endnu ældre tawnies, som dog ikke var officielt frigivne.
Huset, vi smagte, var Quinta do Mourão, som er ejet af Miguel Braga, der laver Douro DOC vin under navnet Rio Bom og portvin under navnet São Leonardo – navngivet efter stednavne i området på sydsiden af Douro tæt ved Régua. Historien om Mourão begyndte i 1972, hvor Miguels far, Mário Braga, købte fem mindre quintaer. De første mange år blev produktionen afsat til andre portvinshuse, men der blev også gemt fade i kælderen, hvilket er årsagen til, at Miguel efter faderens død i 1999 begyndte at lancere portvin i eget navn. De gamle fade ligger stadigvæk i kældrene på Quinta do Mourão, hvilket han med et smil kalder for sit ”Port Knox”!
Følgende vine blev smagt:
Quinta do Mourão 10 Years Old Tawny
Quinta do Mourão 20 Years Old Tawny
Quinta do Mourão 30 Years Old Tawny
Quinta do Mourão 40 Years Old Tawny
Quinta do Mourão 50 Years Old Tawny
Quinta do Mourão 60 Years Old Tawny
Quinta do Mourão Colheita 1994
Quinta do Mourão Colheita 1984
Quinta do Mourão Colheita 1972
Quinta do Mourão Colheita 1948
Heller ikke i år blev vi snydt for The Vintage Port Club ”Nasty Christmas Quiz” med præmier til de dygtige (eller heldige) med flest rigtige, ligesom der blev budt på marcipan-chokolade.
Der blev ikke afgivet stemmer.