Oldenburgs ”Bibel” kender de fleste, men den er langt fra alene. Der findes en lang række – såvel danske som engelsksprogede – gode bøger om portvin samt anden relevant litteratur for portvinselskere. Her er Bjarne Mouridsens liste over et udvalg af gode læseidéer – herunder også et par romaner.
Kender du en god bog om portvin, som ikke er med på listen, så send gerne en lille beskrivelse.
Henrik Oldenburg: Portvin, Forlaget Smag 2016, 520 sider.
Blandt portvinsentusiaster kaldes den ofte ”Bibelen”. Selv om der findes andre bøger på dansk, er der ingen, der er så grundige og bredt dækkende som Oldenburgs. Dertil kommer, at den er rigt illustreret og meget indbydende i sit layout.
Forfatteren er mangeårig kender af portvinens verden samt arrangør af den årlige portvinsfestival på Børsen. Bogen indeholder grundig gennemgang af portvinens historie, kapitler om geografi, druesorter, portvinstyper og hele fremstillingsprocessen samt lidt om bordvin. Dertil kommer portrætter af alle de mest relevante portvinshuse og -mærker inklusiv smagenoter. Et must for portvinselskere – både brugbar som baggrundslæsning og som uundværligt opslagsværk.
Vil man bevæge sig længere ind i portvinens verden er bogen et “must”. Den største styrke er grundigheden i det historiske stof og i afsnit om produktion og typer, hvorimod afsnit om de enkelte huse, ikke er så grundig, hvad nyere producenter angår.
Godfrey Spence: Portvinens verden. L&R Fakta 2000, 224 sider.
Måske den næstbedste bog om emnet på dansk, men vel at mærke i oversættelse fra engelsk. Forfatteren er tidligere vinhandler og vinskribent, og bogen har forord af selveste Bruce Guimaraens. Grundigt historisk afsnit samt gennemgang af druerne, høsten og portvinens ”hierarki”. Dertil kommer en leksikondel med opslag i forskellige længder om producenter og udskibere. Bogen præsenteres over 50 større huse rangordnet med 1-3 stjerner og enkelte tilknyttede smagenoter. Dertil kommer en lang række råd om opbevaring, servering o.l. God introduktion til både begyndere og mere øvede med fine illustrationer og i et handy format.
Gitte Hindholm og Karsten Riis Laursen: Portvin. Det ottende vidunder. Brugsens bøger om vin 1989, 94 sider.
I omfang er den ikke stor. Men det er faktisk en glimrende lille bog om portvin, som de to medstiftere af Portvinsklubben af 1981 har begået i serien om vin fra Brugsen. Let fortalt, så alle kan være med, men også med viden og erfaring. Efter de obligatoriske afsnit om portvinens historie, klima og landskab, følger lidt om typer og druer samt et længere afsnit om Confraria do Vinho do Porto, som de to forfatteres selv er optaget i. Endelig følger en oversigt over producenter og vingårde samt nogle levende beskrevet portrætter af ni firmaer heriblandt Taylor, Noval, Krohn og Ramos Pinto, hvis berømte plakat, Kysset, præger forsiden. Bogen er selvfølgelig forældet på en del faktuelle områder. Men alderen har også sin charme, da det fx er sjovt at se et foto af en helt ung Dirk Niepoort som ”troldmandens lærling” i smagerummet.
Flemming Hvelplund: Portvin, sherry og andre hedvine. Politiken 2005, 151 sider.
Nu er det jo ikke alle, der nøjes med portvin. Kan man også lide sherry eller andre hedvine – eller er man blot nysgerrig – giver Flemming Hvelplunds bog god mulighed for at læse om produktion og særlige kendetegn for de forskellige typer hedvine fra Portugal, Spanien, Frankrig og Italien. F.eks. er det jo ganske rart at kunne svare på, hvad forskellen nu lige præcis er på madeira, sherry og portvin! Bogen byder også på opskrifter og flotte billeder. En nydelse at læse, men selvfølgelig ikke så dybtgående og grundig på lige netop portvinsområdet som ovennævnte. Forfatteren står også bag Politikens store vinbog.
Kathryn McWhirter og Charles Metcalfe: Spanske og Portugisiske vine. Gyldendals Vinbøger 1992, 128 sider.
Når en bog på 128 sider skal dække såvel Spanien som Portugal giver det sig selv, at det er småt med grundigheden. Men bogen, der er oversat fra engelsk, er brugbar som kort introduktion til de iberiske vinområder. Kapitlet om Portugal består af leksikale opslag om producenter, druesorter mv. Dertil kommer uddybende præsentationer af områderne Alentejo, Vinho Verde og Douro. Det man kalder en vinbog for begyndere, men ikke en decideret portvinsbog.
Antonio Mendes Lopes: Den portugisiske vinguide. Sjakalen 1984, 175 sider.
En af de første bøger på dansk om emnet. Bogen, som er udstyret med korkbind, er en rundtur i de portugisiske vindistrikter herunder selvfølgelig Douro, hvor der står en del om portvinsproduktion. Desuden kan man læse afsnit om aguardente og bagaco. Bogen er sådan set en god introduktion, men må i dag siges at være meget forældet, da de seneste årtiers rivende udvikling i vinproduktionen jo ikke er med. Der er sket en del ændringer i kvalitet og områder, siden midt i 80´erne. Forfatteren er herboende portugiser, som i sin tid var med i første bølge af vinimportører fra Portugal og stifter af ViniPortugal.
Richard Mayson: Port and the Douro, Infinite Ideas Ltd 2013, 306 sider.
Fremragende engelsk bog af en god skribent, som bør være på reolen hos alle portvinselskere. Mayson skriver bl.a. for Decanter og har adskillige vinbøger bag sig. Han er specialist i portugisisk vin og portvin, som han har dyrket i mange år.
Bogen byder på en grundig historisk gennemgang, afsnit om vingårde, dyrkning, druesorter, fremstilling og opbevaring. Dertil kommer portrætter af de store portvinshuse og vigtigste quintaer samt en guide til vintageårgange fra 1844 til 2011med enkelte smagenoter. Endelig er der også et kapitel om bordvin fra Douro. Richard Mayson er også forfatter til andre bøger om den portugisiske vinverden som The Wines and Vineyards of Portugal og The Story of Dows Port 1798-1998. Han har sin egen vingård i Portugal, hvorfra han skriver blog om vin og portvin.
James Suckling: Vintage Port, Wine Spectator Press 1990, 339 sider.
Suckling er journalist og vinanmelder ved det amerikanske vinmagasin, The Wine Spectator. Bogen er fra 1990 og en grundig indføring i portvinens historie og vinproduktionen samt om det at købe og investere i portvin. Undertitlen fortæller da også, at bogen er en guide ikke alene for portvinsnydere, men også for samlere og investorer.
Bogen anden del er en fyldig gennemgang af de største portvinsfirmaer set med amerikanske øjne (Cockburn Smithes, Croft, Ferreira, Noval, Sandeman, Symingtons og Taylor-Fladgate), kortere profiler af de øvrige samt gennemgang af årgangene til og med 1987. Som titlen fortæller, fokuseres der på vintage og ikke på tawny. Mangler lidt aktualitet både hvad angår ejerskab og nye årgange, men er grundig på viden. De mange sider om prisudviklingen på markedet kan måske være interessant for nogle læsere. Andre kan jo bare springe dem over.
Ben Howkins: Rich, Rare & Red – A guide to Port, The Wine Appreciation Guild 2003, 169 sider.
Engelske Ben Howkins er portvinnydernes grand old gentleman. Som undertitlen fortæller, er bogen en guide med de obligatoriske kapitler om portvinens historie, vinfremstilling og lagring, portvinshuse og årgagen samt lidt om at nyde vinen med og uden mad. Dertil kommer faktisk et afsnit om de omdiskuterede såkaldte portvine fra andre lande. En del af bogen er lavet som en hel rejseguide med ruteanbefalinger og beskrivelse af quintaer samt en lille introduktion til Porto. Ingen tvivl om, at Howkins har stor viden, erfaring og passion for portvinen – og han deler glimrende ud dem. Bogen udkom første gang i 1982, og er derfor ikke opdateret på en række områder. Et forord i de senere udgaver råder dog bod på en del af dette.
Ben Howkins: Real Men Drink Port, Quiller Publishing 2011, 176 sider.
Mere engelsk kan en bog om portvin næsten ikke blive. I Howkins nye bog er fokus mindre på selve portvinen, selv om der listes nogle favoritter op til sidst. I stedet er den fuld af historier og anekdoter fra portvinens verden før og nu – og ikke mindst fra den del af den engelske befolkning, som dyrker de fine klubber, cricketbanerne, de pæne middagsselskaber og altså portvinens glæder. Der er mere gentlemen og stiff upper lips over det end vinbønder og almindelige portvinsnydere. En af de mange anekdoter handler således om en butlers tyveri af portvin fra vinkælderen – en problem vi jo alle kender!
Men selv om Howkins hverdag og verdensbillede måske kan virke lidt fjernt fra ens eget, er bogen både vittig, vidende og interessant samt sjovt illustreret af satiretegneren Oliver Preston. Den portrætterer også en lang række af portvinens mænd fra forfattere over politikere til folk i portvinsbranchen som Dominic Symington, Adrian Bridge, Johnny Graham og The Douro Boys – nogle af de få portugisere, der optræder. For Howkins er portvin synonymt med englændere og engelsk livsstil. Det er det også, men det er også andet.
http://www.countrybooksdirect.com/
Alex Liddell and Janet Price: Port Wine Quintas, Sotheby´s Publications 1992, 232 sider.
En anderledes bog, som ikke fokuserer på portvin som så, men på de mange vingårde i Douro-dalen. Efter en indledende, men grundig beskrivelse af, hvad en quinta er og består af (adega, beboelse og armazém etc.), følger en gennemgang af en lang række quintaer – såvel store som små – fordelt på de tre geografiske hovedområder, Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior.
Alex Liddell giver en grundig beskrivelse af ejerskab og historie, mens der kun er ganske lidt om sortiment og årgange. En anderledes guide til Douro-dalen med utrolig flotte fotografier af Janet Price. Inspirerende læsning for den rejselystne, hvad enten man planlægger at besøge en eller flere quintaer eller blot vil af sted i tankerne.
John Delaforce: Joseph James Forrester. Baron of Portugal. Christie´s Wine Publications 1992, 131 sider.
Vi har hørt om ham og ikke mindst hans tragiske død ved en drukneulykke i 1861 ved det den gang voldsomme Cachão da Valeira efter et besøg hos Dona Antonia. Vi har set hans navn mange steder og har set hans flotte kort of Douro. Men hvem var egentlig Baron Forrester? Det giver John Delaforce en glimrende redegørelse for med de begrænsninger manglende kildemateriale nu en gang har udstukket.
Vi hører sparsomt om hans barndom og ungdom i England inden ankomst til Porto i 1831. Vi hører desværre også kun lidt om arbejdet i portvinsselskabet Offley Forrester. Til gengæld bliver vi præsenteret for forfatteren, kunstneren, fotografen og ikke mindst debattøren Forrester, som først skaber sine to flotte kort over Douro-floden, dernæst maler akvareller og tager fotos af portvinsfolk, landskabet og lokalbefolkningen i regionen – en region og en befolkning, han fik et nært kendskab til i modsætning til mange af sine engelske kolleger. Han skriver essays heriblandt det kendte og omdebatterede ”One og Two Words about Port Wine” fra 1844, som rummer gode betragtninger over produktionen af portvin, advarsler mod tilsætning af hyldebær og aguardente. Den sidste kamp vandt han heldigvis ikke, for uden aguardenten ville vi ikke have portvin i dag. Til gengæld har eftertiden givet Baron Forrester ret i, at vinen uden tilsætning kan være glimrende, ligesom andre af hans visioner så som at gøre Douro sejlbar siden er blevet opfyldt.
En glimrende lille, men også lidt tør bog om en af portvinens legendariske skikkelser skrevet af branchekendte John Delaforce.
John Delaforce: The Factory House at Oporto, Christie´s Wine Publications 1983, 110 sider.
Den 11.11.2011 blev Factory House fejret med en flot middag såvel i Porto som i Den Fynske Portvinsklub. Det var nemlig 200-året for den store middag, som fejrede, at de engelske styrker havde smidt Napoleons tropper på porten efter 17 års besættelse. Porto blev igen frit og de engelske portvinsproducenter i British Association kunne tage deres elskede hus i brug igen. Factory House blev opført sidst i 1780´erne, meget sigende i den daværende Rua dos Inglezes, som i dag hedder Rua do Infante Dom Henrique, hvor det stadig ligger. Huset har været brugt til såvel forretningsmøder, repræsentative formål og ikke mindst sociale sammenkomster fx i form af de ugentlige onsdagsmiddage.
Forfatteren tilhører den kendte Huguenot-slægt bag portvinsnavnet Delaforce og var selv medlem af forsamlingen gennem mange år. Men det er nu ikke insiderviden og anekdoter fra middagene, som Delaforce byder på, men en meget saglig, detaljerig og desværre tør gennemgang af husets historie, økonomien bag, arkitektur, interiør og det britiske samfund i Porto. Det er ikke underholdende læsning, der gør én klogere på portvin. Men hvis man gerne vil studere fænomenet Factory House, er det bogen.
George Robertson: Port, Faber and Faber 1992, 159 sider.
Vinbøger skrives ofte af professionelle vinskribenter og mere sjældent af ”insidere”, der selv er med til at producere vinen. Som tidligere winemaker og chef for huset Croft tilhører George Robertson så afgjort den sidste kategori, hvilket bogen bærer præg af. For det første ved at have anekdoter fra hverdage og festdage i Dourodalen som fx en sejltur med de gamle Barcos Rabelos. For det andet byder den på grundig gennemgang af emner som beskæring, sprøjtning, filtrering, blending og fremstilling af fade og tønder – emner, som der springes let henover i de fleste andre bøger. Bogen er altså meget grundig og lærerig, når det gælder selve vinproduktionen. Til gengæld har den ikke så meget at byde på, hvad angår beskrivelse af huse, portvine og årgange. Udgaven fra 1992 er fint opdateret, selv om det seneste selvfølgelig ikke er med. Tidligere udgaver vil nok være noget mangelfulde.
Graca Nicolau de Almeida og J.A. Goncalves Guimarães: Adriano Ramos Pinto. Vinhos e Arte, Ramos Pinto 2013, 376 sider
Vin og kunst lyder undertitlen til denne store, flotte og rigt illustrerede bog om grundlæggeren af portvinshuset Ramos Pinto. Og netop de tog ting har spillet en stor rolle for portvinshuset siden grundlæggelsen. Bogen fortæller om slægten og dens vej ind i portvinsbranchen og ikke mindst om Adrianos gode øje for god PR, hvad enten vi taler om de mange kunstplakater, de opfindsomme gaveartikler eller evnen til storytelling for nu at bruge et nutidigt begreb. Samtidig hører vi om udviklingen af huset og byen gennem tiden frem til i dag. Rent visuelt er det en prægtbog, som vil gøre sig på ethvert stuebord, men som også bringer mange nye historier frem. Desværre er den endnu kun kommet på portugisisk, men en engelsk oversættelse skulle være på vej.
Wyndham Fletcher: Port – an Introduction to its History and Delights, Sotheby Parke Bernet 1978
Efterhånden en ældre sag, men med interessante førstehåndsbeskrivelser af livet i Douro og portvinsproduktionen. Fletcher stod i mange år i spidsen for portvinshuset Cockburn, hvilket kan ikke lægger skjul på. Bogen indeholder afsnit om portvinens historie, om produktionen, vintage port og tawny samt om Factory House og portvinsprducenter. Rent informationsmæssigt er den selvfølgelig forældet, men den byder på mange sjove beskrivelser og anekdoter fra Fletchers lange liv med portvin og fx om det at blive ansat i et portvinshus i England.
Lisa Linder: Port to port, LB Publishing 1996, 192 sider
Ikke en egentlig bog om portvin, men mere en inspirerende rejsebog – fra havn til havn – om gastronomi, madkultur og portvin. Rejsen begynder i Porto og Douro, men tager os så videre til London, Venedig, Orientekspressen, den franske Riviera, Antwerpen, Irland og New York. Teksten er skrevet af forskellige forfattere med kendskab til de enkelte steder på rejsen og inddrager interviews med kokke, kulturelle henvisninger og opskrifter på mad og drinks med portvin. Et lille forord er skrevet af George Sandeman, og det er da også tydeligvis Sandeman, som har støttet udgivelsen som en form for Coffee table book med flotte fotos og indbydende lay-out.
Sarah Bradford: The Englishman´s Wine. The story of port”, Macmillan and Co 1969.
Sarah Bradford skrev bogen, da hun selv var bosat i Portugal. Hun har altså haft førstehåndskendskab til det engelske miljø i og omkring portvinsbranchen, hvilket er tydeligt. Selv om bogen selvfølgelig også handler om portvinens historie, produktionen og typerne, er det netop livet omkring, som er i fokus: Forholdet mellem englændere og portugisere, ”opdagelsen” af Douro, forretningsgangene mellem de engelske opkøbere og de portugisiske landmænd etc. Vi møder selvfølgelig også en del af de kendte skikkelser gennem tiderne som fx Baron Forrester.
Bogen er delt i to dele – først en historisk gennemgang startende i romertiden og så en om samtiden, hvilket altså vil sige sidst i 60´erne, hvor forfatteren tager os med til Porto, årets gang i Douro og portvinshusene i Gaia.
Med hensyn til viden om portvin, føjer bogen ikke noget nyt til. Men den beskriver nye aspekter af livet i Porto, ligesom der er flere sjove anekdoter og beskrivelser, som jeg ikke har hørt før. Det gælder fx oplysningen om, at markedsundersøgelser i sin tid viste, at de fleste franskmænd vidste, at portvin kommer fra Portugal i modsætning til englænderne, hvor det kun var en minoritet, der kendte oprindelsen. ”The Englishman´s wine indeed”, som konklusionen lyder.
Charles Sellers: Oporto, Old and New, Howard & Jones 1899, 314 sider (British Library Historical Collection)
Undertitlen, ”Being a Historical Record of the Port Wine Trade”, lyder gammeldags og støvet, hvilket svarer meget godt til indholdet, selv om den er skrevet i en lettere sludrende stil og ikke uden humor. Bogen er opdelt i en række kapitler om emner som kongefamilien, forskellige portvinshuse eller historiske begivenheder som brødrekrigen. Forfatteren, som selv er en del af det miljø, han beskriver, har gravet frem, hvad han kunne finde af dokumenterer og beretninger, som blot har en eller anden tilknytning til portvinsbranchen. Opremsninger af bryllupper og slægtsnavne, personlige erindringer, breve, artikler og fortællinger. I afsnittet om Sandeman får vi således en længere beretning om et stort slag, hvor oberst John Glas Sandeman i sin tid deltog, samt om to djævlefigurer, som Mr. Albert George Sandeman købte i Amarante. Det har ikke meget med portvin at gøre, men altså med en vis tilknytning til en af de store portvinsfamilier. Med andre ord har bogen størst interesse for historienørder eller slægtsforskere.
Bjarne Mouridsen: Mit andet hjemland. Rejser i Portugals kultur. Forlaget Ørby 2011, 110 sider
Rejseessays om portugisisk historie og kultur herunder de store opdagelsesrejser, litteratur, fodbold og fado. Da forfatteren er medlem af The Vintage Port Club, har bogen selvfølgelig også et par kapitler om portvin. Det ene følger klubbens studietur til Porto og Douro-dalen i 2009 herunder besøg på Quinta do Infantado og Quinta da Cavadinha og i lagrene i Vila Nova de Gaia. Det andet handler om huset Ramos Pinto og især om deres mange flotte kunstplakater, men også med besøg på Quinta da Ervamoira.
Forfatteren har også egen blog om portugisisk kultur herunder portvin. http://mit2hjemland.blogspot.com/
Tony Aspler: Death on the Douro. Headline Book Publishing 1997, 217 sider.
Den canadiske vinskribent Tony Aspler har også udgivet små kriminalromaner, hvor hans interesse for vin er tydelig. Detektiven Ezra Brant er selv vinskribent, men falder over kriminalgåder på sine besøg rundt om i vinens verden. Andre bind tager afsæt i Beaujolais og Barbaresco, mens Death on the Douro selvfølgelig foregår i Dourodalen. Brant filosoferer over Baron Forresters død i 1861. Var det en drukneulykke eller var det mord? Samtidig involveres han i intriger og mystiske dødsfald, som umiddelbart har at gøre med en konflikt mellem to familier, hvis quintaer støder op til hinanden. Som spændingsbog er bogen måske lidt tynd, men parallelt med opklaringerne er den fuld af beskrivelser af portvinshistorie og -produktion samt landskabet i Douro. Og det er jo dejlig læsning.
Miguel Torga: Grape Harvest. Dom Quixote 2011, 351 sider.
Den travle høsttid i september er rammen for Torgas roman, som udkom første gang i 1945. Bogen starter med høstarbejdernes vandretur fra den lille landsby Penaguião til Quinta da Cavadinha i Pinhão-dalen – quintaen, som i dag ejes af Symingtons. Og den slutter med turen retur efter veloverstået høst, men ikke med lykkelige udgang for hele det store persongalleri.
Foruden landarbejderne følger romanen arbejdsgiverne i form af to forskellige familier. Familien Meneses, som har været i branchen i mange år og stadig lever et overklasseliv trods svære økonomiske problemer. Og den nyrige Lopes-familie, hvis overhoved har kæmpet sig op fra fattige kår. En bog om klasseforskel og kulturforskel, men også en grundig beskrivelse af arbejdet på en quinta i høsttiden, de hårde betingelser og vilkår og om udnyttelse af billig arbejdskraft. Som Torga selv påpeger det i forordet, er meget heldigvis ændret siden. Men i bund og grund er såvel arbejdsgangen som forskellene mellem upstairs og downstairs stadig de samme.
Miguel Torga er et pseudonym for forfatteren Adolfo Correia da Rocha (1907-1995), som selv var fra Nordportugal. Lige så kritisk han kan være af de sociale forhold, ligeså stor er hans kærlighed til hjemegnen og Douro-dalen.[:]