[:DA]Klubben indledte jubilæumssæsonen med en stor fødselsdagsfest lørdag den 13. september. Dagen var ikke tilfældigt valgt. Klubben blev stiftet den 13. september 1989 af en samling portvins- og madentusiaster anført af den første formand, John Themsen.
John Themsen og andre medlemmer af klubben for 25 år siden var da også inviteret med til festen, hvor næsten 50 deltog og hurtigt fik et glas porttonic i hånden som velkomst.
Efter at den nuværende formand Erik Pedersen havde budt velkommen, præsenterede Gert Jessen klubbens jubilæumsvin – en hvid Colheita fra 1989, som der selvfølgelig var smagsprøve på. Der er tale om et specielt blend lavet til klubben af winemaker Alvaro van Zeller fra Barão de Vilar. En unik vin, som ikke kan købes andre steder end i klubben, der sælger den så længe lager haves. Prisen for en 50 cl. flaske er 175,- kr., men der mængderabat, idet vi sælger 6 stk. for 950,- kr. og 12 stk. for 1800,- kr. Bestillingssedler er på vej ud til alle medlemmer.
Derefter fortalte klubbens første og mangeårige formand John Themsen om, hvordan klubben opstod og om de første år. I starten blev der ikke kun drukket portvin, men også andre flasker, når medlemmerne mødtes under temaet ”Medlemmerne egne vine”. Men der blev så sandelig også afholdt flotte smagninger af portvin – fx Fonsecasmagning kommenteret af Bruce Guimaraens og portvine fra 3 århundrede – en smagning som førte til tv-dækning.
I hælene på John Themsens tale blev klubbens lille jubilæumsbog præsenteret. Den vil efterfølgende kunne købes, men skal især også bruges i forhold til klubbens kontakter i Portugal, hvorfor den er skrevet på engelsk.
Efter snakken fulgte en stor buffetsmagning med vine – såvel Vintage som Colheita – fra 1989. Rækken af vine omfattede:
Aguila Vintage 1989 (Cruz)
Magales Vintage 1989 (Cruz)
Calvares Vintage 1989 (Cruz)
Santa Cruz Vintage 1989
Quinta do Vesúvio Vintage 1989
Tower Vintage 1989 (Messias)
Porto Rocha Vintage 1989
Quinta do Bomfim (Dow´s)
Prime´s Vintage 1989 (Messias)
Quinta da Cavadinha 1989 (Warre´s)
Calém Vintage 1989
Borges Vintage 1989
Feist Colheita 1989
Burmester Colheita 1989
Kopke Colheita 1989
Kort fortalt er året jo ikke stort, men flere vine udviste stadig saft og kraft, og enkelte flasker overraskende positivt.
Efter smagningen var der stor buffet med lækre sager fra vores nye værter, Cuckoo´s Nest i hjertet af Odense.
Alt i alt en god eftermiddag og aften for såvel tidligere som nuværende medlemmer samt gæster.[:]




