Vintage 1970

 

50 år er der gået siden druerne blev høstet i 1970. Det var den gang Beatles blev opløst, Huset på Christianshavn kom på TV og musicalen Hair kunne opleves på Odense Teater. Hilmar Baunsgaard var Statsminister og Portugal var stadig en diktaturstat.

Årets første smagning fandt sted torsdag den 16. januar og var med den klassiske årgang 1970. Officielt blev der deklareret 41 huse, og det var den sidste store årgang, der kunne tappes udenfor Gaia.

Vi smagte hele 14 forskellige udgaver – fra store som små producenter, fra klassiske Vintagehuse og mere ukendte. Da vi sidst havde 1970 på programmet tilbage i 2009 blev Fonseca aftenens vinder. Ville den også blive det denne gang? Og hvad med Niepoorts udgave, som vakte stor begejstring ved vores Winemakers Dinner sidste år? Eller Graham´s og Taylor´s?

Der deltog godt 40 medlemmer i smagningen. Dertil kom en særlig gæst i form klubbens gode ved, Gustavo Devesas fra Symington Family Estate, som var repræsenteret med tre forskellige brands i smagningen.

De 14 vine blev smagt semiblind. Mærkerne var altså kendte, men ikke rækkefølgen, de blev serveret i. Efter smagningen blev der afgivet point efter 100-skalaen med følgende resultat.

  1. Niepoort (93,46)
  2. Taylor´s (92,59)
  3. Fonseca (92,28)
  4. Croft (91,51)
  5. Graham´s (91,44)
  6. Smith Woodhouse (91,38)
  7. Sandeman (91,28)
  8. Quinta do Noval (90,79)
  9. Diez (90,38)
  10. Butler & Nephew (90,38)
  11. Delaforce (89,87)
  12. Royal Oporto (87,90)
  13. Ramos Pinto (87,13)
  14. Warre´s (68,51)

 

Aftenen vinder blev altså Niepoort skarpt forfulgt af nogle af de andre store vintagehuse. Men der var også overraskelser imellem som f.eks. de mere ukendte Diez og Butler & Nephew, som begge klarede sig hæderligt i kampen mod de store.

Et par af placeringerne kræver lidt ord med på vejen:

Sidstepladsen til Warre´s skyldes en defekt flaske ved det ene bord. Trækkes den ud af regnskabet, hvilket egentlig vil være rimeligt, ender den faktisk i Top 5, idet de to andre borde havde den på henholdsvis 3 og 4 pladsen.

To af flaskerne fra Ramos Pinto var tydeligt oxiderede. De smagte sådan set ok, men som Tawny og ikke som Vintage. Om det havde ændret noget, er dog tvivlsomt, da huset på det sidste bord heller ikke scorede højt, men dog lidt bedre end ved de to andre.

 

Endelig bør nævnes, at det ene bord ikke var så begejstret for Grahams, som de to andre borde, hvilket kan tyde på flaskevariation. Men den endte alligevel på en flot 5. plads. Det samme gør sig givet gældende for Royal Oportos vedkommende, idet den endte i toppen ved det ene bord, i midten ved det andet og i bunden ved det sidste.